Om Ulstrup Serigrafi

Ulstrup Serigrafi blev etableret i 1964 af Per Christensson og er siden 1996 drevet af Tina Christensson.

Vores holdning til de produkter og løsninger, vi leverer, har altid været, at vi vil levere den bedste kvalitet til den rigtige pris og… til tiden. Vi tror, at det er derfor, vores kunder kommer fra alle dele af Danmark – og også fra udlandet. Og de kommer igen år efter år. Vores kunder ved, at vi uanset teknologiske tigerspring og udfordringer kan vores gamle og nye håndværk til perfektion.

For os er det en succes, at vi bevæger os hen mod et 50-års jubilæum i en branche, som er præget af meget hård konkurrence. Det fortæller os, at vores nuværende og kommende kunder ønsker den bedste kvalitet leveret i et tillidsfuldt kundeforhold.

Hvem er vi?

Svaret er, at Ulstrup Serigrafi og Digital Print til dagligt ledes af Tina Christensson. Sådan har det været i mange år, og sådan bliver det ved med at være. Skal produkterne leveres med højeste kvalitet, har vi det bedst med selv at stå for hele arbejdet og i alle processer eller at få løst opgaverne i nært samarbejde med særligt udvalgte underleverandører. Med ny teknologi og topmoderne produktionsudstyr er mange processer blevet automatiserede - det giver mere tid til nye opgaver og til kunderne.

Underleverandører

Hvor vi har brug for flere hænder og faglig sparring, lægger vi opgaverne helt eller delvist ud til underleverandører, der arbejder med samme høje kvalitetskrav, som vi selv gør det. Ligesom Ulstrup Serigrafi også er underleverandør for andre. Vi er med i "Graphy Gruppen" der består at 6 mindre grafiske virksomheder, med hver vores speciale. Sammen kan vi levere en bedre kvalitet til kunden, end vi kunne hver for sig.

Det står vi for

Til billedet af, hvem Ulstrup Serigrafi og Digital print er, hører også et billede af de værdier, vi står for: kvalitet, faglig udvikling, rådgivning, kunden i centrum, dialog, levering til aftalt tid, kreativitet, gennemsigtige priser og holdbarhed.

Det er mange og store ord, men vi efterlever dem hver eneste dag, og vores faglige stolthed forbyder os andet.

Vores historie

Da Per Christensson i 1964 grundlagde Ulstrup Serigrafi var hans filosofi enkel men også fremsynet: stop unødvendigt spild af materialer til glæde for både kunder og miljøet, som begge var og er de eneste til at betale for de dårlige produktionsmetoder. På Bakkendrupvej i Ulstrup Gl. Skole skabte Per Christensson et serigrafisk firma med traditionelt håndværk men med fokus på moderne produktionsmetoder.

Hørte efter

Det blev til en succes og grundstenen til Ulstrup Serigrafi og Digital Print, som datteren Tina Christensson har videreført siden 1996. Tina var ellers ikke tiltænkt en rolle i firmaet og var gået i lære som maler, da det gik op for hende, at hun havde valgt forkert fag. "Du kan blive her, til du har fundet noget andet," sagde Tinas far. Og det har Tina så gjort – blevet, lært og videreført. Siden 2003 er det sket i tidssvarende produktions-lokaler i Blommeskoven 1A i Gørlev på Sjælland, som Tina Christensson selv har indrettet.

Fortsat i front

Med til historien hører også, at firmaet har været med under hele den enorme teknologiske udvikling, der er sket siden dengang i 60'erne. En udvikling som har fået mange til at bukke under i årenes løb. Bare ikke Ulstrup Serigrafi og Digital Print, som fortsat er i teknologisk front. Du kan læse mere under Hvem er vi?.